Fort Lauderdale lufthavn

Fort Lauderdale lufthavn er placeret 30km nord for Miami, og er derfor kun en halv times kørsel væk fra downtown Miami. Fort Lauderdalelufthavn er derfor et godt alternativ til den ellers travle Miami Airport. Lufthavnen har en stor afdeling for udlejningsbiler, hvor alle de store biludlejnings selskaber er repræsenteret. En fordel ved Fort Lauderdale lufthavn er at Norwegian har direkte forbindelser imellem København og Fort Lauderdale hele året rundt (hvoraf SAS kun har direkte forbinder til Miami i vinterhalvåret).

Klik her, for at få et overblik over lufthavnene i det sydlige Florida.

Flyvninger

Norwegian er det eneste selskab som har direkte ruter imellem Fort Lauderdale og Europa. Nedenfor at en liste over de byer Norwegian flyver direkte til.

  • Stockholm, Sverige
  • Barcelona, Spanien
  • København, Danmark
  • London (Gatwick), England
  • Oslo, Norge
  • Paris, Frankrig
Placering
Biludlejning

Følgende biludlejnings selskaber findes i Fort Lauderdale: Advantage Rent A Car, Alamo, Avis, Budget, Dollar, Enterprise, E-Z Rent A Car, Hertz, National, Payless, Royal & Thrifty.

Biludlejnings centeret er placeret ved terminal 1. Hvis man ankommer til terminal 2, 3 eller 4, kan man tage en gratis shuttle bus som afgår foran alle terminaler. Alle Norwegians flyvninger ankommer og afgår fra Terminal 3.

Nedenfor en liste over hvor de forskellige flyselskaber holder til, som oftes benyttes for at komme til og fra Fort Lauderdale fra Danmark.

Terminal 1: United Airlines

Terminal 2: Air Canada & Delta

Terminal 3: American Airlines & Norwegian

Klik her for at finde den bedste pris på biludlejning

Transport imellem terminalerne

Der er gratis Shuttle bus imellem terminalerne og biludlejningscenteret. Shuttle bussen stopper på stueetagen ude foran bagageudleveringen ved alle terminalerne. Shuttle busserne kører fra kl. 8 til 19 alle ugens 7 dage. Udenfor disse tidpunkter kører der en gratis minibus, denne kører indeni parkerings garagen som kan tilgås fra terminal 2, 3 og 4. Minibusserne kører 24/7.

 

Transport til/fra Fort Lauderdale lufthavn
Offentlig transport

Der er muligt at tage Tri-Rail i sydgående retning til Miami Airport eller i nordgående retning til West Palm Beach. Bemærk at Tri-Rail ikke kører til hverken Miami downtown eller south beach. Hvis man ønsker at komme til Miami downtown skal man skifte til Metrorail på “Tri-Rail/Metrorail Transfer Station”. Vær dog opmærksom på at turen fra lufthavnen til Miami downtown er ca. 1 time og 30 min. Udover kører Tri-Rail med et interval mellem 20 min og 1 time.

 

Taxi
Fra Fort Lauderdale lufthavn til…
Miami Downtown: ca. 75 dollar
Miami South Beach: ca. 80 dollar
Fort Lauderdale: ca. 20 dollar

 

Uber/Lyft
Fra Fort Lauderdale lufthavn til…
Miami Downtown: ca. 40 dollar
Miami South Beach: ca. 45 dollar
Fort Lauderdale: ca. 15 dollar